I går havde vores søn sin allerførste dag i skole – det var kæmpe stort for ham og ikke mindst os. Det gav mig anledning til endnu engang at tænke på betydningen af DAY01 – og det vil jeg gerne dele med jer.

Det er nok et emne, jeg kommer ind på mange gange, men husk at hver dag er en ny dag og en ny dag kan starte når som helst.

At starte i skole er ikke noget der sker igen for ham – ikke på samme måde. Det gør, at man bliver nødt til at kigge lidt på sig selv, den tid man har og hvordan man bruger tiden og nyder hvert eneste lille bitte øjeblik.

Hans første dag var fyldt med spænding, glæde, frygt, kærlighed og en hel masse andre følelser. Det er meget for så lille et menneske at skulle forholde sig til, og det kulminerede også, da han skulle ind i sin nye klasse uden os – han havde frygt i øjnene og tårerne trillede; jeg gav ham et kram, og hans klasselærer tog sig godt af ham.

De samme følelser fortsætter i ens liv, og det er med til at gøre os til dem vi er. Det gælder også arbejdsmæssigt, hvor jeg også får de følelser, når jeg skal sende tilbud og oplæg til kunderne. Tænk hvis det er helt ved siden af; tænk hvis de ikke kan lide det; har jeg gjort mit bedste, osv. Alle de tanker skal man kunne rumme, og det kan jeg ikke altid.

Jeg vil hellere være åben overfor jer og fortælle, at jeg altid er nervøs, men jeg ser det også som min styrke i alt det jeg arbejder med. Hvis jeg ikke havde mine følelser og angst, ville jeg ikke være her, hvor jeg er i dag. Følelserne er med til at forme det jeg kan bidrage med i form af det grafiske, men også på det personlige plan.

Jeg vil ønske, at vi alle kan gøre lidt mere som børn, for da vores søn kom hjem, spurgte jeg om han havde haft en god dag, og det havde han! Så det handler meget om hvad man holder fast i af de følelser og oplevelser, man har haft. Børn virker bedre til at give slip og komme videre, så det vil jeg arbejde på at øve mig i, og huske de gode ting frem for bumpene på vejen.

Tag så vidt muligt én dag af gangen og nyd hvert øjeblik!

Jeg nød at se hvor stolt vores søn var, og det gjorde mig stolt. Det er den del vi skal huske at holde fast i – ikke de negative “bump på vejen”. 

De “negative bump på vejen” skal ikke definere resten af vores dag.